Sans for livskvalitet

Booking

Luk

Skjoldenæsholm Hotel

Herregårdshotel med golf og stemning

Skjoldenæsholm HotelSkjoldenæsvej 106
4174 Jystrup Sj
Tel.: 57538750
skjoldnaesholm@krohotel.dk
Hjemmeside

Kort

Skjoldenæsholm Hotel & Konferencecenter er indbegrebet af et dansk herregårdshotel. Det ligger midt i det fredfyldte Midtsjælland med marker, søer og vidtstrakte skove og ved siden af hele to golfbaner af international klasse under 1 times kørsel fra København.

Helt tilbage i kong Valdemar Atterdags regeringstid i midten af 1300-tallet lå her en herregård, men den blev revet ned i 1567, fordi kong Frederik 2. stod og manglede materiale til Frederiksborg Slot i Hillerød. De nuværende bygninger er opført i flere etaper; ældst er Grevindefløjen med bindingsværk, som stammer fra 1662, mens selve hovedbygningen er opført i 1766 i stilren nyklassicisme.

I 1794 købte Anna Marie Bruun de Neergaard Skjoldenæsholm, og siden har godset været i familien Bruun de Neergaards eje. Den nuværende ejer Susanne Bruun de Neergaard er 8. generation. I 1971 omdannede familien hovedbygningen til hotel og konferencecenter, og siden er hele huset blevet gennemgribende renoveret, så det i dag fremstår som en særdeles velbevaret herregård, hvor det er lykkedes at forene svundne tiders stemning med nutidig komfort.

Skjoldenæsholm egner sig fortræffeligt til bryllupper og kurser eller et romantisk ophold. På samtlige etager er der undervisnings- og mødefaciliteter, og de mange stilige stuer kan bruges til uformelle gruppemøder. Parken som oprindelig blev anlagt som en barokhave er at dejligt sted at få frisk luft og nye impulser i en mødepause.

Værd at vide
Skjoldenæsholm råder over 38 unikke værelser i flere størrelser og med forskellig indretning i hovedbygningen og i sidefløjene. Desuden findes værelser i Vægterhuset og Godskontoret. Skjoldenæsholms køkken tilbyder en fast dagens 3 retters menu; restaurantgæster dog kun mod forudbestilling. Luksus weekendophold og golfophold i forbindelse med de to internationale golfbaner ved Skjoldenæsholm. Der er desuden gode muligheder for vandre- og fisketure eller at gå på jagt.

38 værelser med bad eller douche.
38 røgfrie værelser.
Restaurant i huset. Det varme køkken lukker kl. 21.30.
Der er, hvis I aftaler det med os, mulighed for at medbringe hund. Det koster kr. 250.-/døgn
Nærmeste vej/rute 14
Afstanden til den nærmeste lufthavn er: 25 km
Afstanden til den nærmeste togstation er: 8 km
Afstanden til den nærmeste adgang til offentlige busser er: 8 km
Afstanden til den nærmeste mulighed for fiskeri er: 0 km
Afstanden til den nærmeste golfbane er: 0 km
Der er internetadgang på værelserne.

Find Kro eller Hotel

Få fantastiske tilbud på mail