- Forside
- Dansk Kroferie
- Tyrstrup Kro
Andre muligheder
Attraktioner i nærheden
Tyrstrup Kro
Krokultur i international klasse ved honningkagebyen
Tyrstrup KroTyrstrup Vestervej 6
6070 Christiansfeld
Tel.: 74561242
tyrstrup@krohotel.dk
Hjemmeside
VærterAnnette & Torben Schulz
Kort
Tyrstrup Kro ligger idyllisk ved mark og skov nogle få kilometer uden for honningkagebyen Christiansfeld. Det var Christian 7., som hentede herrnhuterne til Danmark i 1773. De var kendt som dygtige håndværkere og handelsmænd, og de grundlagde byen, som blev anlagt efter en stram byplan, hvor gaderne går vinkelret på hinanden. Og så havde herrnhuterne eller Brødremenigheden, som vi kalder dem i Danmark en hemmelig opskrift på honningkager, som lige siden 1783 er blevet flittigt bagt og solgt i Christiansfeld.
Men Tyrstrup Kro er ældre endnu. Den har ligget her i hvert fald i 350 år, og den opstod, fordi bønderne skulle have en bid brød, når de var samlet til pligtarbejdet i sånings- og høsttiden. Det nuværende ejerpar Annette og Torben Schultz har været her siden 1987, og de gjort et stort arbejde for at gennemrestaurere den gamle kro og samtidig gøre den til et anerkendt spisested, hvor gæster kommer langvejs fra for at få et godt måltid mad ved et veldækket bord i de hyggelige restauranter. Frokosten indtages sædvanligvis i Pejsestuen, mens Jægerstuen er kroens gourmetrestaurant, der er indrettet i klassisk stil med bl.a. en Meissner kakkelovn fra 1890.
Kroens køkken serverer både små enkle retter og store 8-retters gourmet-middage. Kroen tilbyder eksempelvis et særligt champagne gourmetophold , der bl.a. omfatter et glas champagne til velkomst og derefter en 8-retters gourmetmenu. Om sommeren har kroen en populær 4-retters sommermenu, der afsluttes med en symfoni af bær fra kroens egen have.
Værd at vide
På Tyrstrup Kro finder man 27 hyggelige værelser, alle med bad, toilet, tv og trådløst internet. 15 af værelserne er luksussuiter med spa-bad. Værelserne ligger i en nyere hotelbygning fra 1998. Køkken i høj international klasse og sjælden samling af fine, gamle vine. Kroen har gennem årene dannet ramme om utallige familiefester, f.eks. i den nye festsal Glassalen, hvor der er plads til 170 personer. Pianist hver weekend.
27 værelser med bad eller douche.
værelser med mulighed for ekstra opredning.
værelser med mulighed for to ekstra opredninger.
27 røgfrie værelser.
Restaurant i huset. Det varme køkken lukker kl. 22:00.
Der er, hvis I aftaler det med os, mulighed for at medbringe hund. Det koster kr. 150,-/ophold
Nærmeste vej/rute 66
Afstanden til den nærmeste lufthavn er: 40 km
Afstanden til den nærmeste togstation er: 15 km
Afstanden til den nærmeste adgang til offentlige busser er: 1 km
Afstanden til den nærmeste badestrand er: 8 km
Afstanden til den nærmeste mulighed for fiskeri er: 4 km
Afstanden til den nærmeste golfbane er: 12 km
Der er internetadgang på værelserne.
