Sans for livskvalitet

Booking

Luk

Fårevejle Golf Hotel

Hotellet ved kirken i det naturskønne Odsherred

Fårevejle Golf HotelFårevejle Kirkevej 1
4540 Fårevejle
Tel.: 59654200
faarevejle@krohotel.dk
Hjemmeside

VærterMarianne Nielsen

Kort

Fårevejle Golf Hotel byder alle velkommen til Odsherred i Nordvestsjælland. Om det er miniferie, weekendophold, konferencer fester eller golfophold - så lægger vi Lammefjorden for dine fødder.

Odsherreds varedeklaration er: Tid til livet, og at det stemmer, kan man forvisse sig om ved at besøge Fårevejle Golf Hotel. Dem, der gør sig den ulejlighed at bestige Vejrhøj, som er hele 121 meter høj, vil blive belønnet med en fantastisk udsigt. Man kan nemlig skue milevildt i alle retninger ud over land og vand. Til den ene side Nekselø og Sejerø og til den anden side Odsherreds bølgende bakker, hvor man i godt vejr kan tælle hele 27 kirker! Odsherred er kendt for sit kunstnerliv, f.eks. Malergården - familien Swane, Odsherred Kunstmuseum og Huset i Asnæs. Ikke at forglemme Annebergsamlingerne i Nykøbing Sjælland. Og så er det godt at vide, at hotellet også ligger tæt på de dejlige børnevenlige strande langs Nekselø- og Sejerøbugten.

Når man er mæt af udendørs indtryk, er hotellets personale klar til at kræse om gæsterne. Hotellets køkken bruger lokale råvarer fra Lammefjorden, der er et veritabelt spisekammer, f.eks. kartofler, gulerødder og æblemost. Hver måned kreerer hotellet en ny menu, og mandag til onsdag kan man få dagens ret om tirsdagen er det i øvrigt altid fisk.

Værd at vide
Hotellet har 22 store og velindrettede værelser, heraf 4 familieværelser med egen solterrasse, samt 1 suite med jacuzzi og andre lækkerier. Alle værelser har tv og hurtig internetadgang (gratis internet). Hotellet tilbyder naturligvis golfferie, idet vi har et godt samarbejde med 4 fantastiske golfbaner: Dragsholm, Odsherred, Holbæk og Kalundborg, men er også et godt sted til en miniferie. Nye lyse og velindrettede konferencelokaler og stort festlokale. Hotellet er et godt udgangspunkt for lystfiskeri: Ved Odsherreds kyster fanges primært havørred, fladfisk og hornfisk.

22 værelser med bad eller douche.
Ja værelser med mulighed for ekstra opredning.
Ja værelser med mulighed for to ekstra opredninger.
15 røgfrie værelser.
Restaurant i huset. Det varme køkken lukker kl. 20:00.
Der er, hvis I aftaler det med os, mulighed for at medbringe hund. Det koster kr. 150,-/døgn
Handikapvenligt for kørestolsbrugere med ledsager. Oplys det venligst ved reservation, hvis du ønsker et handikapvenligt værelse.
Nærmeste vej/rute 225/263
Afstanden til den nærmeste lufthavn er: 91 km
Afstanden til den nærmeste togstation er: 3 km
Afstanden til den nærmeste badestrand er: 5 km
Afstanden til den nærmeste mulighed for fiskeri er: 5 km
Afstanden til den nærmeste golfbane er: 1 km
Vi er beliggende ved Margueritruten.

Margueritruten er en bilrute, som viser vejen igennem de skønneste steder i Danmark.
Der er internetadgang på værelserne.

Find Kro eller Hotel

Få fantastiske tilbud på mail