- Forside
- Dansk Kroferie
- Bechs Hotel
Andre muligheder
Attraktioner i nærheden
Bechs Hotel
Tæt på å, fjord, hav og hede
Kort
Lige siden oldtiden har Danmarks vestligste hovedvej krydset Skjern Å mellem Tarm og Skjern. Ruten er bl.a. blevet kaldt Drivvejen, Studevejen og Kongevejen. I vinteren 1513 var kong Hans med stort følge på vej fra Ribe til Aalborg, men netop her i de vandfyldte enge ved Tarm Kær faldt han af hesten. Han blev reddet i land, men han var stærkt forkommen og døde kort efter af lungebetændelse. Derfor hedder broen over åen da også Kong Hans bro, og en mindesten på den sydlige bred af åen erindrer den dag i dag herom.
Da den vestjyske længdebane blev anlagt i 1875, kom den i store træk til at følge denne gamle vestjyske vej, og den lille landsby Tarm blev til en stor stationsby med købstadspotentiale. På Storegade fik byen sit hotel, Bechs Hotel. I dag er hotellet et af Vestjyllands rigtig gode spisesteder, og navnlig de mange vestjyske fiskeretter er populære. Hotellet har også en hyggelig bar, hvor man jævnligt kan møde værten selv bag bardisken. Her disker han op med både drikkevarer og en historie eller to.
Lige uden for døren har man både den kommende nationalpark Skjern Å og Vesterhavet. Hotellet er dermed det perfekte udgangspunkt for lystfiskeri, dejlige vandreture, badning og fuglekiggeri. Der er også et par rigtig gode golfbaner i de nærmeste omgivelser. På Bechs Hotel er man kort sagt tæt på å, fjord, hav og hede.
Værd at vide
Bechs Hotel råder over 40 moderne dobbeltværelser, alle med bad og toilet, telefon, radio og farve-tv. Indendørs findes desuden sauna, solarium, spapool og billard, alt til fri afbenyttelse for hotellets gæster. Det samme gælder den store udendørs tagterrasse. Hotellet arrangerer miniferie og golfferie med rabat på greenfee til nærliggende golfbaner. Konferencefaciliteter og selskaber op til 300 kuverter.
38 værelser med bad eller douche.
værelser med mulighed for ekstra opredning.
værelser med mulighed for to ekstra opredninger.
18 røgfrie værelser.
Restaurant i huset. Det varme køkken lukker kl. 21:00.
Der er, hvis I aftaler det med os, mulighed for at medbringe hund. Det koster kr. 0,-
Nærmeste vej/rute 11
Afstanden til den nærmeste lufthavn er: 20 km
Afstanden til den nærmeste togstation er: 500 m
Afstanden til den nærmeste adgang til offentlige busser er: 200 m
Afstanden til den nærmeste badestrand er: 25 km
Afstanden til den nærmeste mulighed for fiskeri er: 1 km
Afstanden til den nærmeste golfbane er: 10 km
Vi er beliggende ved Margueritruten.
Margueritruten er en bilrute, som viser vejen igennem de skønneste steder i Danmark.
Der er internetadgang på værelserne.
