- Forside
- Classic Hotels
- Hotel Jutlandia
Andre muligheder
Hotel Jutlandia
Udsigt over Kattegats blå bølger
Kort
Hotel Jutlandia i Frederikshavn er et vartegn, som byens gæster ikke kan undgå at lægge mærke til, når de kører til og fra den travle havn med færgerne til Göteborg, Oslo og Læsø. Hotellets direktør Camilla Frost er barnebarn af hotellets bygherre, og der er således tale om et familiedrevet hotel, hvor der lægges stor vægt på gæstfrihed, og hvor medarbejderne hver eneste dag året rundt brænder for at give den bedste individuelle service. Den nu afdøde modeskaber Erik Mortensen betragtede hotellet som sit hjem, når han besøgte barndomsbyen. Han havde sin egen suite med møbler fra Thailand, som var hans favoritland, og den benyttes i dag flittigt, bl.a. som brudesuite.
Hotellet er byens hotel i Frederikshavn og ligger tæt på alting: færgerne, jernbanestationen og de mange butikker, og fra hotellets restaurant Gråanden på 6. sal har man frit udsyn over det pulserende liv på havnen og ikke mindst Kattegats blå bølger. Man kan med andre ord roligt læne sig tilbage og lade roen falde på sig, mens kokkene forkæler smagsløgene med det bedste fra det danske køkken, f.eks. Gråandens andebryst eller den traditionelle Frederikshavner Rødspætte, der serveres med rødløg, kapers, hvide kartofler og smørsauce. Får man lyst til en drink før eller efter maden, kan man slå sig ned i hotellets pub, der byder på cocktails og ølsorter fra det meste af verden.
Hotellet udgør den ideelle ramme om fester, konferencer og forretningsmiddage eller simpelthen et pusterum i hverdagen, hvor man kan drage fordel af beliggenheden i Lysets Land længst mod nord i Jylland med frisk luft til lungerne, højt til himmelen og kilometerlange badestrande.
Værd at vide
Hotel Jutlandia disponerer over 99 lyse og velindrettede værelser. På standardværelserne er der tv, pay-movie, buksepresse og hårtørrer samt badekar. På superior værelser desuden douche. Endvidere familieværelser med plads til 4. Gratis trådløst internet på hele hotellet. Weekendophold med og uden dans, miniferie i Lysets Land og golfferie. Parkering mod betaling bag hotellet eller i hotellets parkeringskælder.
99 værelser med bad eller douche.
værelser med mulighed for ekstra opredning.
værelser med mulighed for to ekstra opredninger.
67 røgfrie værelser.
Restaurant i huset. Det varme køkken lukker kl. 21:30.
Der er, hvis I aftaler det med os, mulighed for at medbringe hund. Det koster kr. 100,-/ophold
Der er aftener med dans og musik. Lejlighedsvis
Handikapvenligt for kørestolsbrugere med ledsager. Oplys det venligst ved reservation, hvis du ønsker et handikapvenligt værelse.
Nærmeste vej/rute E45
Afstanden til den nærmeste lufthavn er: 60 km
Afstanden til den nærmeste togstation er: 0,4 km
Afstanden til den nærmeste badestrand er: 3 km
Afstanden til den nærmeste mulighed for fiskeri er: 1 km
Afstanden til den nærmeste golfbane er: 3 km
Vi er beliggende ved Margueritruten.
Margueritruten er en bilrute, som viser vejen igennem de skønneste steder i Danmark.
Der er internetadgang på værelserne.
